00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Frivillige

Bliv frivillig

Har du lyst til at være frivillig i forbindelse med afviklingen af Høje Bøge Open Air?

Hvis ja skal vi bruge servicemindede frivillige, som har lyst til at tilbringe et par hyggelige og festlige timer i forbindelse med opbygning af pladsen, servicering af gæster på selve dagen, hvor vi afholder Høje Bøge Open Air. 

Tak til jer!

Vi har fået et stærkt hold af frivillige til årets Høje Bøge Open Air. Tak til alle jer! 

Tilmeld dig nu!

Bliv frivillig hos Høje Bøge Open Air. Udfyld formularen her på siden.  Du hører fra os i løbet af et par dage.

Fortæl os lidt om dig selv *
Hvilke opgaver vil du gerne hjælpe med? *
(Du må gerne vælge flere)

Vær en del af festen

Absurd

Absurd

Om ABSURD

ABSURD, det unge band fra Svendborg, har gjort sig bemærket med flere fængende numre.
 
Deres debut-EP “Bliver I Troen” introducerede deres unikke lyd, og særligt sangene “Penthouse (For To)” og “Danser Alene” har opnået betydelig opmærksomhed. Disse numre fremhæver deres talent for at skabe energisk og melodisk indie/pop-musik.
 
Bandet består af 5 unge gutter, med musik i blodet.

Går på scenen kl. 15.00

Hjalmer

Om Hjalmer

Hjalmer har taget den danske musikscene med storm med sin inderlige musik, præget af temaer om kærlighed, det at blive voksen, samt dybe refleksioner herom. Her i 2025 udkommer han med et nyt album.

Siden sin debut i 2017 har Hjalmer, med sit store hjerte, sin forfriskende umiddelbarhed og sin klokkeklare passion for musikken, positioneret sig som én af de mest fremtrædende navne i dansk musik. På rekordtid fik Hjalmer markeret sig med debutsinglen ’Hvis Du Går’ og sidenhen med albummet ’Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner’, der høstede hele fire GAFFA-priser i 2020 – bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk.

Går på scenen kl. 15.00

Icekiid

Om ICEKIID

ICEKIID har cementeret sin position som en af Danmarks mest lovende artister og afro-beat sangere med en lang stime af hits og en overvældende scenetilstedeværelse.

I 2024 med store koncerter på landets største festivaler, herunder bl.a. Roskilde Festivals Arena-scene, Jelling Festival og Smukfest og nu i 2025 på Høje Bøge Open Air.

Går på scenen kl. 15.00

Jung

Om Jung

Den storhittende trio meldte i foråret 2024 deres tilbagekomst med singlen ’Færdig Med Pis?’ – nu er de igen på toppen af hitlisterne.

Jung er fortællingen om et band, der fra første fængende tone sendte en følelse af fællesskab direkte ind i hjertekulen på et helt land. Vi samlede os om sange som ’Blitz, Baby’, ’Hun Kommer Tilbage’ og ’Tur Retur’. 

Går på scenen kl. 15.00

Gilli

Om Gilli

Gilli har gennem mere end 10 år styret de danske hitlister med mere end 1.6 milliarder streams! 

Med mere end syv succesfulde albums og EP’er, samt tonsvis af singler har Gilli cementeret sin position som en af de mest prominente figurer på den danske musikscene, og han blev den første dansksprogede kunstner til at nå en milliard streams. 

Går på scenen kl. 15.00

Michael Falch

Om Michael Falch

Michael Falch tog for mange år siden Neil Youngs titel “Rust never sleeps” til sig og gjorde den til sit mantra. Den 68-årige sanger, forfatter og lejlighedsvise skuespiller er mere efterspurgt end nogensinde i disse år, og han tillader ikke sig selv og sine sange at ruste. Falchen bliver ved med at udfordre formatet og sit trofaste publikum – nu altså med et nyt rockband omkring sig til drømmesommeren 2025.

Går på scenen kl. 21.15

Mille

Om Mille

Hun har gjort sig stort bemærket i 2024 med sangene  ’Lyver For Min Dagbog’, som bl.a. var P3’s Ugens Uundgåelige, og guldsinglen ’Dagdrømmer’.

Nu folder hun for alvor sine vinger ud og svæver over det danske musikland med sin for nyligt udgivne EP Dagdrømmer med sangene ”Byen Sover”, ”Læs Mig”, ”Spejlvendt” og ”Dagdrømmer”. Sidstnævnte, Dagdrømmer, er derfor både titlen og fokustracket på Milles EP, og udgør samtidig også outtrosangen i Jonas Risvigs nye ungdomsserie EVIGT

Går på scenen kl. 19.00

D-A-D

Om D-A-D

Det nye år startede med en tur tilbage i tiden for D-A-D med deres jubilæum, og nu kigger de ind i fremtiden med album nummer 13 i rækken og de første indikationer tyder på, at der er et usædvanligt stærkt album i vente.

Det er mange år siden, at der har været enighed blandt de fire musikere om, at kvaliteten af nye numre til et kommende album er så høj, som tilfældet er i dag.

Går på scenen kl. 16.45

Gobs

Om Gobs

Ud over at Gobs har streamet mere end imponerende 300 millioner gange i karrieren og haft sange på radiofladen, bl.a. hittet ’Frie Fugle’ feat. Hjalmer, så har den 24-årige sangskriver modtaget flere priser og nomineringer på begge sine albums ’Intet Til Alt’ og ’Knuste Hjerter Heler Aldrig’, ligesom sange som ’Tro På Kærlighed’ og ’Et Sted Herude’ på ingen tid gik platin.

Burhan G

Om Burhan G

Burhan G har været på toppen af dansk musik gennem mere end 20 år! Med sangene fra sit imponerende bagkatalog af Guld- og Platinhits, er Burhan G blevet samlingspunkt for hele nationen og popfans på tværs af generationer.

Burhan G har altid været toneangivende og har for længst skrevet sig ind i vores fælles kulturarv,
som en af de mest betydningsfulde kunstnere i nyere tid. 

Birthe Kjær


& Feel Good Band

Om Birthe Kjær & Feel Good Band

Der hersker ingen tvivl om Birthe Kjærs stadig store popularitet blandt både anmeldere og publikum.

Repertoiret spænder helt fra starten i 1968 af Birthe Kjærs karriere med sange som “Arrivederci Franz”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz” – alle sange som publikum kan synge med på.

“Feel Good Band”, består af rytmegruppe, 3 blæsere samt 2 korpiger, i alt 9 personer under ledelse af kapelmesteren Ronnie Flyvbjerg.

Går på scenen kl. 13.00