Vi præsenterer løbende nye kunstnere.

Om Medina
Medina er den ubestridte dronning af dansk pop og har gennem mere end 15 år været samlingspunkt for generationer af musikfans. Med et imponerende bagkatalog af guld- og platinhits har hun for længst skrevet sig ind i vores fælles kulturarv som en af de mest betydningsfulde og ikoniske artister i nyere tid.
Repertoiret spænder fra gennembruddet “Kun for mig” til udødelige klassikere som “Velkommen til Medina”, “Ensom” og “Synd for dig” – sange, som hele landet kan synge med på. Når hun indtager scenen i 2025, er det med et internationalt liveshow og et top professionelt band, der cementerer hendes status som landets største popstjerne.
Går på scenen ca. kl. 21.15

Om Suspekt
Suspekt har gennem mere end to årtier siddet tungt på tronen som Danmarks største hiphop-fænomen! Med deres kompromisløse univers og utallige platinhits har trioen fra Albertslund opnået en legendarisk status, der samler fans på tværs af hele landet.
Repertoiret er spækket med energi og hits som ”Kinky Fætter”, ”Søndag i sengen” og ”Gonzo” – sange, der altid skaber en eksplosiv fest. Når Suspekt indtager scenen i 2025, leverer de et magtfuldt liveshow af international karakter, som understreger deres position som en af de mest betydningsfulde grupper i dansk musikhistorie.

Om Dodo & The Dodos
Dodo & The Dodos har været lyden af dansk pop i snart 40 år og er fortsat et af landets absolut mest populære livebands. Med Dodo Gad i front har gruppen skabt en perlerække af sange, der er blevet en fast del af den danske sangskat og som stadig samler publikum i alle aldre.
Sætlisten er en ren hitparade med klassikere som ”Vågner i natten”, ”Sømand af verden”, ”Gi’ mig hvad du har” og ”Pigen med de høje hæle”. Det er musik, som alle kan synge med på, leveret med en spilleglæde og professionalisme, der gør hver koncert til en uforglemmelig og nærværende oplevelse.

Om Hej Matematik
Hej Matematik leverer energisk dansk pop med fængende omkvæd, skarpe hooks og masser af genkendelighed. Med hits som “Walkman”, “Centerpubben” og “Alt eller intet” har duoen i årevis fået publikum til at synge og danse med. Live er Hej Matematik kendt for et stærkt sceneshow, højt humør og en fest, hvor hele pladsen er med fra første beat til sidste omkvæd.

Om Madsen
Med dyb respekt for Johnny Madsens særlige musikalske og poetiske univers træder hans søn, Rasmus Madsen, nu frem på scenen. Sammen med nogle af landets mest markante rockmusikere fører han arven videre – drevet af sin fars ånd, publikums opbakning og bandets fælles passion. MADSEN leverer ægte og rå rock’n’roll med rødder solidt plantet i Thyborøn.

Om Blæst
Blæst har på kort tid markeret sig som et af de mest spændende navne på den danske popscene. Med moderne produktioner, stærke melodier og tekster, der rammer lige ind i tiden, skaber bandet sange, som både er dansable og følelsesladede. Live leverer Blæst en energisk og nærværende koncertoplevelse, hvor publikum hurtigt bliver en del af festen.

Om Ankerstjerne
Ankerstjerne er kendt for sine ærlige tekster, stærke popmelodier og en imponerende række hits – både som solist og sangskriver for andre. Med sin karakteristiske stemme og sikre fornemmelse for stemning formår han at samle publikum i fællessang og gode vibes. En koncert med Ankerstjerne byder på både energi, nærvær og store omkvæd.

Om Mads Langer
Mads Langer er en af Danmarks mest anerkendte sangskrivere og livekunstnere. Med sine følelsesladede sange, stærke melodier og personlige tekster skaber han koncerter, der både rører og samler publikum. Uanset om det er de store hits eller de mere stille øjeblikke, leverer Mads Langer en intens og nærværende koncertoplevelse.

Om Sømændene
Sømændene er garant for landets største maritime folkefest og har i over 20 år væltet alt fra festivaler til koncertsale! Med deres charmerende sømandsuniformer og smittende humør har det ni mand store orkester skabt et unikt univers, hvor fællessang og fadøl er i højsædet.
Repertoiret byder på friske fortolkninger af klassiske sømandsviser og egne hits som ”Drik!”, ”Mallebrok” og ”Alle sømænd er glade for piger”. Det er en uforlignelig live-oplevelse, hvor de ni sømænd på scenen formår at skabe en fest, som rækker langt ud over scenekanten og forener publikum i alle generationer.

Varm op til årets fest, find årets playliste på Spotify



Følg med på vores kanaler!
Vi offenliggøre snart et nyt navn
Vi offenliggøre løbende nye navne.
Du kan godt glæde dig til en fest dag – som du kender den på Høje Bøge Open Air.
Du kan allerede begynde at varme op, til Høje Bøge ved at følge vores playliste på Spotify.





